Portfolio opgave 1

 Portfolio 1. 

Forskningsartikel 

Denne portfolio opgave 1 er baseret på en forskningsartikel af Ye, Zhang et al. Den er udgivet i 2018 i Journal Of Hospitality Marketing & Management.  Den har titlen: Gender Differences in Instagram Hashtag Use og er placeret på siderne 383-404. 


Artiklens hovedpointer


Artiklen undersøger kønsforskelle i brugen af hashtagget #Malaysianfood på Instagram. Resultatet af undersøgelsen, som vi vil beskrive yderligere i opgavens næste afsnit, viser, at sammenlignet med mandlige brugere, har kvinder tendens til at benytte sig af mere emotionelle og positive hashtags i deres beskrivelse malaysisk mad (Zheng, 2018, s. 387). Undersøgelsen viser ydermere, at der generelt er høj tilfredshed i brugen af hashtagget på Instagram. Afslutningsvist viser undersøgelsen at firmaer bør overveje de forskellige køns præferencer på sociale medier som Instagram. De bør overveje brugen af forskellige hashtags til at tiltrække/imødekomme deres respektive målgrupper (Zheng, 2018, s. 387). 


Undersøgelsens forskningsspørgsmål


Forskningsartiklen er baseret på fire forskningsspørgsmål, som er følgende: 

  • How do men and women differ in the use of emotional and informative hashtags for Malaysian food photos? (Zheng, 2018, s. 388).

  •  How do men and women differ in the use of positive and negative hashtags for food posts using the hashtag #Malaysianfood? (Zheng, 2018, s. 388).

  • What is the relationship among the number of Instagram hashtags, followers, and likes? (Zheng, 2018, s. 388).

  • To what extent is the satisfaction with Malaysian food affected by the sentiment of #Malaysianfood hashtags? (Zheng, 2018, s. 388).



Baggrund for undersøgelsen


Brugen af de sociale medier har gennem de senere år vundet større og større indpas i vores hverdag. Det er blevet et vigtigt værktøj for mange virksomheder i jagten på at få nye kunder samt bibeholde deres kundegrupper. Herunder er hashtags eksempelvis blevet en vigtig funktion, da det blandt andet kan skabe et netværk og awareness omkring en given virksomhed eller et bestemt brand (Zheng, 2018, s. 387). Ydermere giver hashtags mulighed for, at brugere med samme interesser eksempelvis kan blive inspireret af andres oplevelser med et produkt/sted eller lignende. Selvom det i flere undersøgelser er blevet påvist, at kønsroller er vigtige for firmaer at fokusere på i forbindelse med markedsføring, så er brugen af hashtags, ifølge denne artikel, en overset faktor, hvorfor denne artikel er med til at udvide webmedieret research, ved at undersøge kønsforskelle i brugen af hashtags på Instagram (Zheng, 2018, s. 386-388).


Undersøgelsens empiri & metode


Artiklen er udarbejdet på baggrund af en netværksanalyse af 1382 Instagram posts med hashtagget #Malaysianfood. Ud af disse posts, blev der udvalgt 649 posts, da det blev vurderet, at de resterende posts ikke var valide (Zheng, 2018, 393). Efterfølgende blev dataen kodet og opdelt skematisk i udvalgte kategorier. 

Undersøgelsen understøttes af James-Lang-teorien, som ikke tidligere er blevet brugt i forbindelse med turist-markedsføring. Artiklen bruger teorien til at differentiere følelsesmæssige og informative hashtags, hvilket begge er vigtige faktorer i forbindelse med besvarelsen af undersøgelsesspørgsmålene. (Zheng, 2018, s. 388-389).

Ligeledes benyttes der i undersøgelsen U&G-teorien. Denne teori har til formål at belyse, hvordan brugere benytter sig af et specifikt medie i forbindelse med at få opfyldt et bestemt behov. Dette kunne være i forbindelse med informationssøgning eller lignende.


Kommentarer

  1. KOMMENTAR AF GRUPPEN SOM HAR SKREVET INDLÆGGET.

    Vi har fundet denne artikel relevant, fordi hashtags ud fra et kommunikationsteoretisk perspektiv er med til at beskrive interaktionen mellem brugere og målgrupper, og hvordan virksomheder kan bruge det i forbindelse med kommunikation til kunder samt markedsføring.

    Vi finder først og fremmest denne god, da den følger en akademisk struktur. Eksempelvis er der både et abstract, der er redegjort for valgte metoder og teorier samt afsluttet med en overordnet konklusion på undersøgelsen. Ligeledes bliver tydeliggjort hvordan undersøgelsen data er blevet indsamlet. Metoden de har gjort dette på finder vi som validt, da de blandt andet tager højde for om den data de har indsamlet er brugbar, og altså dermed valid, i forhold til undersøgelsen formål. Ydermere benyttes der gennem undersøgelsen understøttende teorier i analysen af deres primære data.

    SvarSlet
  2. I hvilken forstand har forfatterne lavet en netværksanalyse? I den vi så på for godt en uge siden?

    SvarSlet
  3. Portfolio 2, feedback vedr. akademisk skriftlighed (fra Margrethe, efter aftale med Stig).

    Struktur: Velstruktureret besvarelse med god vægtning af de forskellige dele.

    Sprog/stilistik, tegnsætning: Velskrevet fremstilling.

    Argumentation (herunder teoretiske og/eller empiriske belæg, referencer): God begrundelse for / godt oplæg til problemformuleringen, og gode begrundelser for metodevalg og dermed forbundne fordele og ulemper. Der er dog ingen referencer, undtagen til de to kilder DR Nyheder og Ekstra Bladet - måske kunne man tilføje referencer til metodelitteratur, fx vedr. observation.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Visualisering af hashtag #dkpol

Portfolio 2

Opgave 4 del 2