Opgave 4 del 2

 Muligheder og problemstillinger i webmedieret kommunikation/interaktion

 

I forbindelse med denne case har har det været nødvendigt at foretage nogle fravalg, for at gøre casen og vores research mere specifik. Disse fravalg er sket med henblik på vores undersøgelsesspørgsmål, samt opgavens begrænsede omfang. Der findes mange mulige aspekter og vinkler, som man kan kigge nærmere på i forbindelse med en undersøgelse som vores. Overvejelser omkring hvilke vinkler man kunne have kigget på i vores undersøgelse, vil blive belyst i dette afsnit. 

Vi har valgt at undersøge 200 facebookbrugeres holdning til brugen af mundbind i den kollektive trafik i Danmark. I den forbindelse kunne der være rig mulighed for at lave en mere dybdegående analyse af de enkelte brugeres kommentarer i de respektive kommentarspor som vi har valgt at undersøge. Som nævnt har dette samlede portfolioprojekt et begrænset omfang, hvorfor dette ikke er blevet gjort. 

Overordnet set betyder det, at man eksempelvis har mulighed for at undersøge hvem brugerne er, og om der er nogle mulige forhold, som kan ligge til grund for den enkelte brugers holdning. Her vil det eksempelvis være særligt relevant at lave en netværksanalyse, hvor man kigger på ’nodes’ mellem brugerne. Det vil sige, at man kan finde de fælles forbindelser, der er blandt aktive brugere (Himelboim, 2017). Dette er et eksempel på, hvordan man kunne have lavet en mere dybdegående analyse i forbindelse med vores case. I forbindelse med en netværksanalyse kan man, som vi har gjort, eksempelvis stadig opdele kommentarerne i henholdsvis positive, negative og neutrale. Hertil kan man så besøge brugernes profiler, og analysere på flere aspekter, hvis brugerne har offentliggjort oplysninger om dem selv. Det kan eksempelvis være; køn, alder, geografi, uddannelse, job og lignende. 

Det kunne være interessant at kigge på, om brugernes geografiske placering har betydning for deres holdning til brugen af mundbind i den kollektive trafik. Er brugerne, som er bosat i Region Midtjylland mere positive, da denne region var den første til at indføre krav om mundbind i den kollektive trafik? Kan disse brugere have ’vænnet’ sig til tanken om at bruge mundbind, fordi det allerede var et krav før d. 14. august 2020? Har dette ingen betydning eller har det måske modsatte effekt? Dette kunne være interessante spørgsmål at stille, da de kan give indblik i, hvordan vi som mennesker har det med pludselige ændringer og vores generelle omstillingsparathed. Derudover kan de også give et indblik i, hvor autoritetstro danskerne er overfor myndighederne, og om der er forskel på tiltroen til myndighederne i de forskellige samfundslag. 

 

Udover ovenstående kan man kigge på brugernes uddannelse og job. Er det muligt at se en tendens ved at undersøge om uddannelsesniveauer har en betydning for brugernes holdninger? Derudover kan man også undersøge, om der kan drages forbindelser mellem brugernes holdning og jobtitel. Her kan man eksempelvis antage, at der er forskel på danskernes politiske tilhørsforhold i de forskellige brancher og stillinger. Hvis man kigger på de politiske tilhørsforhold, kan man antage at en sygeplejerske typisk stemmer på venstreorienterede partier, hvorimod den selvstændige eller direktøren typisk stemmer på højreorienterede partier. Hvis det er muligt at finde disse data på brugerne, kan man drage eventuelle konklusioner ud fra, om de brugere, som typisk arbejder i den offentlige sektor er mere positive end de brugere der har stillinger, som typisk er del af det private erhverv. 

Hvis det fremgår af de første analyser at brugernes holdninger er overvejende positive eller negative, kan man overveje om brugernes politiske tilhørsforhold kan have indflydelse på deres holdninger om brugen af mundbind. Er der negative kommentarer om tiltaget fordi de er imod mundbind eller fordi de er imod Mette Frederiksen, hendes politik og den siddende regering? Dette er blot nogle få af de mange muligheder, som denne case byder på. 

Refleksion over muligheder i Deborah Tannens teori om metakommunikation

Ifølge Deborah Tannen er det talte og skrevne sprog fundamentalt forskelligt. I hendes teori fra 2013, The medium is the Metamessage, analyserer Tannen skrevne samtaler mellem mennesker og finder frem til en stor kompleksitet (Tannen, 2013). Når man konverterer med et andet menneske, ville man tro at, det man siger også er det man mener. Men det man kommunikerer verbalt, er mere kompliceret end som så. Der findes mange sproglige virkemidler, som kan undertrykke ens pointe, herunder toneleje, længde på talepause, talehastighed og humor. Vi har som mennesker en indbygget indforståethed når vi taler med hinanden, som vil variere alt efter kulturel baggrund, alder, køn og lignende (Tannen, 2013). 

Ud over ovenstående mener Tannen ligeledes, at måden vi kommunikerer på gennem forskellige mobile platforme, gemmer på forskellige former for skjulte pointer og virkemidler. Dem kalder hun for ’Metamessages’. De indikerer, at der er gjort brug af forskellige kommunikationsformer i samtalen mellem mennesker. Det kan eksempelvis være brugen af store eller små bogstaver eller brugen af tegnsætning, som i mange sammenhænge kan være med at dramatisere en sætning (Tannen, 2013). Et eksempel på dette kan ses i denne kommentar som er skrevet på DR Nyheders facebookside: “hvis det virkelig var løsningen, ville corona vel bare være væk i de lande folk har været påtvunget mundbind længe, eller??!!” (Bilag 2, kommentar 6). Tegnsætningen i denne kommentar bruges til at understrege en frustration frem for tegnenes oprindelige formål. Det er med andre ord de ting man som afsender ’siger mellem linjerne’, som eksempelvis ses i kommentaren: “Hun burde hellere tage det af og få lidt ilt til hjernen” (Bilag 2, kommentar 8). Her formoder vi at hans budskab nærmere er at han mener at Mette Frederiksen har taget en dårlig beslutning og har en dårlig dømmekraft. Havde vi valgt at bruge Tannens teori i analysen af henholdsvis DR Nyheder og Ekstra Bladets kommentarspor, ville vores analyse gøre os klogere på, hvordan brugerne i højere eller mindre grad gør brug af sarkasme og hvordan brugen af emojis og tegnsætning i sig selv udgør en metakommunikation- altså at brugeren i virkeligheden fortæller mere end der rent faktisk er skrevet sort på hvidt. 

En fordel ved at bruge Tannens teori til at analysere og inddele kommentarerne i en observationsguide ville være at vi var nødsaget til at analysere hver kommentar med en mere dybdegående tilgang. Her ville vi kigge på hvad brugeren skriver og om der er gjort brug af metakommunikation, og i hvilken forstand der er en sammenhæng mellem det brugeren skriver og rent faktisk mener. Ulempen ved at bruge Tannens teori til analyse af kommentarsporene ville være, at vi som gruppemedlemmer ville have en forskellig forståelse af hvad der menes og hvorfor. Vores måde at analysere kommentaren på vil være forskellig, da vores opfattelse vil variere grundet forskel på alder, baggrund og sociale omgangskreds. Ligeledes vil afsendernes metakommunikation differentieres efter social status, alder mm.

 

Litteraturliste:

Himelboim, I. et al (2017) Classifying Twitter Topic-Networks using Social Network Analysis. Social Media + Society, p.1-13. Tilgængelig via SDU bibliotek

Tannen, D. (2013) “The Medium is the Metamessage: Conversational Style in Social Media Interaction.”   Discourse 2.0: Language and New Media, ed. by Deborah Tannen and Anna Marie Trester.  Washington, DC: Georgetown University Press, 2013. På semesterhylde / download fra Tannens hjemmeside

NB: Projektets bilag er vedhæftet opagev 4 del 1