Opgave 4 del 1

 Portfolio opgave 4 - del 1

I forbindelse med dette portfolioprojekt har vi udarbejdet fire opgaver, hvoraf nummer to og fire i høj grad er sammenhængende. Derfor vil denne fjerde opgave i høj grad også indeholde elementer, som allerede i større eller mindre grad er blevet præsenteret i opgave to. Ydermere vil der dog i denne opgave være en uddybende præsentation af vores data og analysemetode samt en refleksion over, hvorvidt den analysemetode vi valgte i portfolio to viste sig at være nyttig i forbindelse med vores case. Afslutningsvist vil der i denne opgave være et afsnit omhandlende muligheder og problemstillinger i webmedieret kommunikation og interaktion, som er blevet vist i forbindelse med vores casearbejde. 

Som præsenteret i opgave to, har vi udarbejdet følgende forskningsspørgsmål:

Hvad er Facebookbrugernes holdning til brugen af mundbind i offentlig transport på DR Nyheders og Ekstra Bladets Facebooksider?

Ydermere har vi udarbejdet følgende hypoteser til projektet:

Der er flere negative kommentarer omkring brugen af mundbind på Ekstra Bladets Facebookside, end på DR Nyheders Facebookside. 

Facebookbrugerne er overvejende negative når det kommer til brugen af mundbind.

I opgave nummer to præsenterede vi både forskningsspørgsmålet samt hypoteserne som foreløbige. I forbindelse med indsamlingen samt analysen af vores data har vi valgt at holde fast i disse. Der er kun foretaget meget små modifikationer i undersøgelsesspørgsmålet, som gør at det fremstår mere skarpt. 

Redegørelse for vores empiriske undersøgelse

Vores empiriske undersøgelse tager udgangspunkt i to Facebookopslag fra 15. august 2020, som var den dag, at Statsminister Mette Frederiksen meddelte danskerne, at der skulle bæres mundbind i alt offentlig transport i Danmark. I forbindelse med dette tiltag valgte både Ekstra Bladet samt DR Nyheder at dele artikler på deres Facebooksider angående dette. I kommentarsporet blev der efterfølgende debatteret lystigt, og her har vi valgt at tage de 100 første kommentarer fra hvert medies opslag til videre analytisk brug. Vi har bevidst valgt at tage de første kommentarer, da vi vurderer, at disse ville give et retvisende øjebliksbillede af folks holdninger omkring de nye tiltag. Vi kunne have valgt at benytte kommentarer skrevet over en længere periode, men vi vurderede, at folks holdninger ofte udvikler og ændrer sig over tid, hvorfor de upåvirkede kommentarer skrevet i timerne efter opslagene blev delt, var bedst egnende til dette projekts undersøgelse.  

For at overskueliggøre den store mængde data valgte vi at lave to observationsguides - et til hvert medies kommentarspor. Som led i besvarelsen af vores undersøgelsesspørgsmål samt hypoteser valgte vi, at vores data skulle kodes, og inddeles i kategorier. De kategorier vi valgte var: positive, negative eller neutrale kommentarer. Vi valgte altså på forhånd at lave tre kategorier, som vi vurderede, var passende, i forhold til det vi undersøger. Vi som gruppe er klar over, at man som oftest ved kodning af data ikke på forhånd har lavet kategorier, men at disse udvikles over tid, i takt med at man analyserer sine data. Da vi er fire gruppemedlemmer vurderede vi dog, at det var nødvendigt på forhånd at sætte nogle rammer for, hvordan kodningen skulle foregå. Herunder hvilke kategorier vi skulle forholde os til. 

På trods af at vi som gruppe på forhånd altså havde lavet nogle overordnede kategorier valgte vi, at alle i gruppen først skulle kode og kategorisere alle kommentarerne hver for sig. Vi kategoriserede altså hver især de enkelte kommentarer ud fra, om de fra egen vurdering, var positive, negative eller neutralt stemte.

Efter vores individuelle kodninger sammenlignede vi vores observationsguides og kiggede på, hvorvidt der var uenigheder. De steder hvor dette var tilfældet argumenterede de enkelte gruppemedlemmer for, hvorfor de netop havde valgt at indsætte en kommentar i eksempelvis neutral, fremfor positiv. Dog er det nævneværdigt, at vi på forhånd aftalte, at vi ikke skulle vælge en kategori til en given kommentar, hvis den under ingen omstændigheder passede ind i en af de valgte, hvorfor der ved vores sammenligning også var kommentarer, som vi skulle diskutere os frem til, hvor de passede ind. Det var på forhånd heller ikke blevet udelukket, at der kunne dannes nye kategorier under kodningen. Dette viste sig dog ikke at blive nødvendigt.

Ydermere diskuterede vi også hvilke kriterier vi individuelt havde foretaget inddelingerne ud fra. For at overskueliggøre hvilke overordnede kriterier vi individuelt - og efterfølgende som gruppe - blev enige om var passende for hver kategori er opsat i punktform nedenfor. 

Som gruppe blev vi enige om, at kriterierne for, at en kommentar overordnet set var positivt stemt var:

• Kommentarer der viser støtte til de nye tiltag (Bilag 2, kommentar 35 & 90)

• Kommentarer hvori bliver skrevet faktuelle ting, som er med til at understøtte de nye tiltag (Bilag 1, kommentar 15 & 54)

Kriterier for en kommentar, som overordnet set er negativt stemt:

• Gennemgående brug af versaler og tegnsætning i negativ kontekst (Bilag 2, kommentar 6 & bilag 1, kommentar 1)

• Tydelig brug af ironi/sarkasme (Bilag 1, kommentar 31)

• Emojis brugt i negativ kontekst (Bilag 1, kommentar 10 & Bilag 2, kommentar 80)

• Kommentarer der omhandler omkostningerne ved at skulle betale for mundbind (Bilag 1, kommentar 35 & 37)

Kriterier for en kommentar, som overordnet set er neutralt stemt:

• Tags af andre personer, hvor der altså ikke er skrevet en decideret kommentar (Bilag 1, kommentar  97, 98 & 99)

• Kommentarer der indeholder tekst, som ikke forholder sig til emnet på nogen måde (Bilag 2, kommentar 97)

I ovenstående ses der eksempler på, hvorledes vi som gruppe blev enige om, hvilke kriterier der skulle til, for at en kommentar passede ind i en given kategori. Vi er her igen opmærksomme på, at billedet og resultatet af kodningen kan være påvirket af, at vi på forhånd havde lavet de tre kategorier. Dog vurderer vi ikke at dette overordnet set har påvirket undersøgelsens udfald, da vi generelt set var meget enige, på trods af, at vi på forhånd ikke havde talt om, hvorledes vi individuelt ville kode, og hvilke kriterier vi altså selv havde for hvilket sted en given kommentar hørte til. Den fulde observationsguide er vedhæftet som bilag til dette projekt.

Refleksion over metode

Som beskrevet i portfolio to valgte vi dengang at benytte os af observationer, som vores metode til casen. Det har vist sig at være en nyttig og overskuelig metode at benytte til netop vores case samt undersøgelsesspørgsmålet hertil. Vores observationsguides har givet det indblik i brugernes kommentarer, som vi ønskede. Netop hvordan de positive og negative kommentarer er fordelt på de udvalgte nyhedsmediers facebooksider. Ligeledes har vi med denne metode formået at opnå et direkte og upåvirket billede af den enkelte brugers holdning til brugen af mundbind, som vi beskrev i portfolio to, at vi ønskede at opnå (Portfolio 2). Med den mængde data, som skulle analyseres, var vores observationsguides med til at gøre processen mere overskuelig, da der som nævnt blev udvalgt 200 kommentarer i alt til analysen. Her har kodning ligeledes været et meget nyttigt værktøj til at gøre processen så effektiv som muligt. Ved hjælp af disse metoder har vi opnået et præcist resultat med konkrete tal til at underbygge vores hypoteser samt besvare vores undersøgelsesspørgsmål.

Man ville altid kunne udvide sin dataindsamling og dermed sin analyse med yderligere metoder. Dog vurderer vi at det ikke er relevant at benytte andre metoder til vores valgte undersøgelsesspørgsmål. Hvis andre metoder skulle tages i brug ville det ligge op til nye undersøgelsesspørgsmål, som derfor ville gøre casen for bred. I del 2 kommer vi ind på, hvilke problemstillinger og metoder man kunne udvide sin analyse med, for at få et dybere indblik i casen og alle de problemstillinger og muligheder der ligger i dette emne.

Kort præsentation af undersøgelsens resultater

Dette afsnit vil indeholde en kort, redegørende konklusion, der kort beskriver hvilke resultater vi på baggrund af vores indsamlede data samt analyse kom frem til.

Det kan konkluderes, at resultatet af Ekstra Bladets første 100 kommentarer viste, at der er 16 positive, 66 negative samt 18 neutrale kommentarer. I DR Nyheders kommentarspor er der derimod 32 positive, 51 negative samt 17 neutrale. Først og fremmest er det nævneværdigt, at der er dobbelt så mange positive kommentarer på DR Nyheders kommentarspor, sammenlignet med Ekstra Bladets. Ydermere er der 15 procent flere negative kommentarer i Ekstra Bladets kommentarspor, hvorfor vi også vurderer, at vores første hypotese kan bekræftes. Dog bør det nævnes, at undersøgelsens størrelse og udvælgelsen af data gør, at billedet kunne have været et andet, såfremt vi havde benyttet os af et langt højere antal kommentarer. Dog har vi vurderet, at antallet kan give et godt fingerpeg på, hvordan den generelle holdning er. 

Ydermere vurderer vi også, at vores anden hypotese kan bekræftes. Baggrunden for dette er, at der som nævnt er overvejende negative kommentarer i begge kommentarspor - henholdsvis 66 og 51.

Bilagsliste:

Bilag 1: Kommentarer fra Ekstra Bladet: https://www.facebook.com/ekstrabladet/posts/10157906817018520

	Kommentar	Positiv	Negativ	Neutral
1		X
2			X
3				X
4				X
5		X
6			X
7			X
8			X
9		X
10			X
11			X
12			X
13				X
14				X
15		X
16		X
17		X
18				X
19				X
20			X
21			X
22			X
23			X
24			X
25			X
26				X
27			X
28			X
29				X
30			X
31			X
32			X
33			X
34			X
35			X
36			X
37			X
38			X
39			X
40				X
41			X
42			X
43			X
44				X
45			X
46			X
47			X
48				X
49			X
50			X
51		X
52			X
53			X
54		X
55			X
56			X
57		X
58		X
59				X
60			X
61			X
62				X
63		X
64			X
65				X
66			X
67			X
68		X
69			X
70			X
71			X
72			X
73		X
74			X
75			X
76			X
77		X
78		X
79			X
80			X
81			X
82			X
83			X
84		X
85			X
86			X
87			X
88			X
89			X
90			X
91			X
92			X
93				X
94			X
95			X
96			X
97				X
98				X
99				X
100			X

Positive: 16
Negative: 66
Neutrale: 18

Bilag 2: kommentarer fra DR Nyheder: https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/3538903986160100

	Kommentar	Positiv	Negativ	Neutral
1				X
2			X
3			X
4			X
5			X
6			X
7			X
8			X
9			X
10			X
11		X
12			X
13			X
14			X
15		X
16		X
17		X
18		X
19		X
20			X
21				X
22		X
23				X
24			X
25			X
26			X
27			X
28			X
29			X
30			X
31			X
32			X
33			X
34			X
35		X
36		X
37			X
38			X
39			X
40		X
41			X
42			X
43				X
44		X
45			X
46				X
47			X
48			X
49			X
50			X
51			X
52		X
53		X
54			X
55				X
56				X
57				X
58			X
59		X
60			X
61		X
62				X
63				X
64				X
65			X
66				X
67				X
68			X
69		X
70		X
71		X
72		X
73				X
74			X
75		X
76		X
77		X
78			X
79			X
80			X
81			X
82		X
83		X
84			X
85		X
86		X
87				X
88		X
89			X
90		X
91		X
92		X
93			X
94			X
95			X
96				X
97			X
98		X
99		X
100				X

Positive: 32

Negative: 51

Neutrale: 17